|
Vellingård, gård nr. 1.
I begyndelsen at 1600-tallet - måske noget før - havde Lave Rafn en selvejergård i Velling. Hans søn Niels Lauridsen Rafn overtog den efter ham ca. 1631, men han havde to sønner, så han delte gården mellem dem, sådan ar Lauge Nielsen Rafn fik den halvdel der senere blev kaldt gård nr. 1, og hans broder Hans Neilsen Rafn den del, der belv gård nr. 3. Delingen skete ca. 1650.
Lauge Nielsen Rafn kunne åbenbart ikke få tingen til at gå, som han havde ønsket det, så han trak sig tilbage til boel nr. 20, som havde tilhørt familien i mange år. Gård nr. 1 blev solgt til en Jens Pedersen, som solgte til proviantforvalter Nikolaj Berentsen fra Fredericia. Han fæster eller køber også gård nr. 3, men der var muligvis noget mindre hæderligt ved handel, - se under gård nr. 3.
Under gård nr. 1, var. 5 huse underlagt, og hver af dem skulle gøre en dags arbejde pr. uge til. ejeren. I 1663 (efter svenskekrigene) er gården afbrændt og øde, og kort. efter bliver den opkøbt og underlagt Nebbegård som fæstegård. I 1670 hedder i fæsteren Henrik Nielsen, og i 1688 Hans Rasmussen. Dette ar kommer "den nye matricul", der ansætter gården til knap 12 tønder hartkorn.
Gården bliver senere delt i to, således at Hans Henriksen har den ene halvdel, og skovrider Luckardt den anden. Begge afstår fæstet i 1747, da overførster, hofjægermester Peter Bachmann overtager fæstet af den igen samlede gård. Bachmann var gift med Kirstine Benedicta Kruse, der døde 8. oktober 1755, 30 år gammel. Da gik de allerede i "selvejer"-tanker, og ved auktionen i maj 1765 på Koldinghus slot frikøbte Bachmann blandt meget andet sin gård, der blev samlet af numrene 1, 3 og 20.
Peter Backmann købte i øvrigt en del mere på auktionen. Auktionsnummer 310 var hele Smidstrup by med enkelte undtagelser. Backmann fik de 26 tønder hartkorn for 130 rdl. pr tønde. Nummer 311 var Store og Lille Velling med enkelte undtagelser, og her måtte han give 132 rdl. pr tønde af de godt 67 tønde hartkorn. 371 var Smidstrup kirke med tiende, og her bød Backmann op i 5000 rdl. og fik hammerslag der. Alt i alt har han købt for det meste af 20000 rdl. Han var i fuld gang med at ombygge Vellinggård til en lystgård, da han døde i 1769. Hans svigersøn Christian Von Wildenradt, gift den 25 marts 1769 med Christine Margrethe Backmann, administrerede boet. Peter Backmann havde i 1768 lavet en aftale med bønderne i Velling om at de kunne købe deres gårde af ham, og det betød at de fleste gårde i Store og Lille Velling blev handlet i årene 1770-72.
Wildenradt havde titel af generalkrigskommissær, men det er vist mere noget, der lyder af noget af en levemand, det lånte og brugte mange penge. Han fik sat hegn om gårdens marker og i 1772 udbød han gården til salg. Der var i følge beskrivelsen 26 tønder hartkorn med 10 underliggende huse. Der ydes tiende af 333 tønder hartkorn, og der er gode bygninger, frugthave, lysthave, fiskedamme og meget andet. Men det var ikke så let at sælge, og i 1773 optog han et lån på 3800 rdl., som først blev betalt i 1782, flere år efter at han var ude af gården.
I 1777 fik han endelig solgt gården til Georg Friederich Dröhse, født 1729. Det var ham, der i 1782 solgte 46 større og mindre parceller, så Vellinggårds hartkorn faldt fra 26 til 7½ tønder.
Ved købekontrakt af 24. februar 1789 solgte han de 7½ td. med gård og inventar til Wilhelm August Höpffner, der betalte 9000 rdl. + de kongelige penge.
3½ år senere, den 6. september 1793 solgte han til Markus Nikolaj Monrad for 8190 rdl. + kongelige penge. Det kan synes, som om han har mistet mange penge derpå, men Monrad skulle oven i de 8190 rdl. betale værdien af besætningen, så mon ikke Höpffner nogenlunde har fået sine penge hjem igen
15 juni 1795 blev der handlet igen til Johan Ludvig Carl Andersen Ammentorp, der var født 1763,og hans jævnaldrende hustru Anna Kirstine Rasmusdatter Møller. De betaler 9121 rdl. 1 mark + kongelige penge 378 rdl. 80½ skilling.
Vellinggård var en af de første, måske den første, gård i Velling der fik tegnet brandforsikring. 27 august 1776 havde Von Wildenradt vurderingsfolk ude, der noterer et stuehus på 28 fag mod nord og med 9 fag både på øst- og vestsiden, i alt 46 fag til en værdi af 2750 rdl. Hertil kommer 20 fag stald i øst, 33 fag lade i syd, 22 fag stald i vest og 10 fag mejeribygning i øst, disse bygninger i alt 1300 rdl. Endvidere er der 36 fag til mølle, stald, vognremise, materialehus m.v., et smedehus på 3 fag, 2 gadehuse på 6 og 18 fag, i alt 850 rdl. eller en samlet vurdering for alle gårdens bygninger på 4900 rdl. (Til sammenligning: store gårde i Velling noteredes i 1784 til 400-700 rdl.). Ammentorp har nok "ryddet op" nogle af bygningerne og fået en ny vurdering i 1796 og slutter med en forsikringssum på 3020 rdl. og efter statsbankerotten sættes Vellinggård i 1814 til 2000 rdl i forsikring.
24 juni 1805 blev gården solgt til kystbefalingsmand, cand. Theol. Morten Wieland, født 1780. Da han døde 19 september 1816 giftede hans enke, Frederica Ernestine Klod, født 1793 sig april 1817 med Michael Pagh Fenger, født 1786 i Fredericia. De havde gården, da man omkring 1830 ved den nye matrikulering gav den nr. 4 og satte den til godt 18 tønder hartkorn.
Gennem årene blev der tinglæst mange gældsposter på gården ogi 1837 var den samlede gæld over 20000 rdl. De næste par år komman ned på først 14000 rdl., så godt 8300 rdl. Opgørelsen blev lavet fordi Fenger var i færd med at sælge gården til Hans Sørgensen Damkjær, født 1785, gift med den 24 år ældre enke Kirsten Nielsdatter. De fik ikkeselv børn, men havde adopteret Kirstens datter-søn Palle Hansen Elkiær, født 1828. Hans Damkjær fik skøde på Vellinggård 20. juni 1839 formedelst en pris på 17960 rdl. Han havde en gård i Vilstrup, som han solgte i 1842 og brugte pengene til at købe Smidstrup kirke af major Poul Bornebye v. Sideline.
Hans Damkjær døde 23. november 1850, og Palle Hansen Elkiær blev nu gårdejer. Kirsten Nielsdatter døde 5. januar 1848. Palle elkiær giftede sig 21. juli 1855 med Johanne Hartvigsen fra Håstrup, og 15. november 1856 fødtes deres søn Hans Damkjær Elkiær.
Palle Elkiær udvidede gården, dels ved tilkøb, dels ved afvanding. F.eks. nævnes at der i 1867-68 blev vedtaget og udført et stort grøftegravnings- og afvandingsprojekt i Tudsemosen, hvor Elkiær tog del. Og da nabogården Tofthøj i 1882 blev solgt, købte E1kiær en mark på 2 1/4 tønde hartkorn derfra og lagde den til sin gård. Palle Elkiær døde 1909, og sønnen Hans Damkjær Elkiær, gift med Cathrine Klein, levede kun et par år derefter, før han i 1911 døde af tuberkulose. Hans søn, Palle Hansen Elkiær, var født 11. maj 1889. Han overtog gården fra sin moder i 1917, og i 1918 giftede han sig med Anna Elisabeth Rasmussen, født 1889 ved Otterup. Gården havde da en størrelse på ca. 200 td. land, nogenlunde det samme som nu.
Næste generation, Hans Peter Elkiær, født 7. maj 1927, er overingeniør ved FLSmidth og gift med Göta Danielsson, født 30.8.1926, død 8.9.1991 . Han overtog gården i 1964, men har drevet den ved forpagter, indtil parrets søn Andreas Elkiær, født 15. februar 1960, og hans pige Gitte Viborg, født 1957, overtog den sidst i 1980-erne.
Palle Elkiær døde 1965, men hans enke, Anna, boede på gården, indtil stuehuset brændte i 1990. Hun kom på plejecenter og døde et par år senere. Stuehuset er genopført 1991.
For yderligere oplysninger om gårde og huse i Lille Velling, Store Velling og Smidstrup opfordres til at købe bøgerne "SMIDSTRUP I & II - Spredte Træk af sognets Historie" samlet af "Preben Mikkelsen".
Bøgerne kan købes ved at trykker Her.
for at se billeder af vellinggård venligst tryk på fanebladet "Links".
|